Weingut Niklas laver vine til de stille, lune aftner på terrassen. Han laver vine til de friske asparges og skaldyr, og hvis man åbner Dieter Niklas’ fine Sauvignon, kan den også klare krydrede asiatiske retter.

For Sweet Image Huset er Weingut Niklas = sommer, når den er bedst.
Prøv at sætte en Klaser Hecht Kalterer See Classico Superiore på køl og åbn flasken en time inden servering. Lad den stå i skyggen på et bord – den skal have lidt varme, men stadig være kølig. Jeg har fundet ud af, at en time er perfekt. Resultatet er et skønt, læskende glas rødvin – stadig med den umiskendelige smag af Weingut Niklas fra det sydlige Tyrol ved søen Kaltern.

Og næste gang I skal nyde et glas? Ja, så må det være den skønne og fint afbalancerede Weissburgunder. For et par år siden fik vingårdens Weissburgunder Riserva 2015 topkarakter i den italienske vinbibel Gambero Rosso med 3 røde glas. De seneste årgange er også værd at holde øje med.

Weingut Niklas er kommet igennem sidste års krise, og han har ingen problemer med at sælge sine nyeste årgange. Men han var glad for jeres hjælp, da markedet styrtdykkede sidste år – og derfor har han givet gode rabatter til jer også i år.
Med andre ord: Det ser ud til at blive sidste chance for at købe Weingut Niklas til de markant nedsatte priser, I har set under pandemien.

Når Sweet Image Huset holder smagninger de næste fire uger, glæder jeg mig til at fortælle om alle nuancerne i vingårdens druer. Den førnævnte ”Klaser Hecht” er for eksempel lavet på druen Schiava, der har et slægtskab med Pinot Noir. Den sydtyrolske drue Lagrein er et andet spændende bekendtskab med sin mørke farve, noter af solbær og let parfumerede duft. Vi vil fejre sommeren ved at åbne for en enkelt flaske DJJ Merlot Riserva fredag 2. juli og alle er naturligvis velkomne til at komme forbi og smage på den.

Weingut Niklas er en vingård i det sydlige Tyrol, hvor sproget er tysk, selvom landet er Italien. Markerne ligger højt i et enestående smukt terræn med kolde vintre og varme somre. Når solen er gået ned om sommeren, bliver også aftenerne kølige.

Niklas (Dieter) & Niklas

Niklas Fog har efterhånden kendt Dieter Niklas i mange år, og Sweet Image Huset er eneforhandler af Weingut Niklas i hele Skandinavien. Da jeg første gang talte med Dieter og hurtigt slog over i tysk (hvilket gav point…), var vingården stadig en kommende stjerne. Nu er interessen for Weingut Niklas blevet stor.

Kom forbi til prøvesmagningerne – så vil I forstå. For mange af jer vil det være et kærkomment gensyn, og jeg glæder mig til at se jer alle.

Smagningerne holdes i Sweet Image Huset
på Stjernegade 10 i Helsingør.
På fredage er det fra 16.00 til 18.00, lørdage er det fra 10.00 til 12.00.
Vi smager i perioden fra den 25. juni til den 17. juli.
For at blive med-importør skal man bestille minimum 24 flasker for at få de bedste rabatter, og man må gerne bestille som en gruppe. Der er også fine rabatter ved mindre bestillinger.

SE DE GODE PRISER HER

Vi i Sweet Image Huset ser frem til at se dig/ jer . . .

Her får du/ I nogle flere datoer til kalenderen:

• Fredag og lørdage fra den 25. juni til den 17. juli: Weingut Niklas
• Fredag og lørdage fra den 23. juli til den 7. august: Zucchettos, prosecco som du aldrig har smagt dem!
• Fredag og lørdage fra den 13. august til den 4. september:
eksplosive vine fra Casa Setaro fra kanten (næsten) af Vesuv, Napoli.
• Fredag og lørdage fra den 10 september til den 2. oktober
Top Ripasso og Amarone vine fra Marognole, Valpolicella.

De bedste hilsner

Sweet Image Teamet